FRIVILLIG

Drømmer du om at få en bestemt forfatter til Aarhus? Er du en haj til fundraising, og kan du sælge en litteraturfestival til en sponsor? Bliver du glad i låget af at skrive om litteratur, og synes du, det lyder sjovt at være med til at udbrede kendskabet til Vild med ORD? Kan du lave lyd, kaffe, løbe stærk eller har du andet at bidrage med, som du kan sætte i spil hos Vild med ORD – så bliv frivillig!
Arbejdet med arrangering af litteraturfestivalen i løbet af året er delt ud på seks arbejdsgrupper: Koordinator-, Program-, Markedsførings-, Fonds-, Rum- og Afviklingsgruppen. Skal du være med i en gruppe? Så læs lidt mere her. Vi skal også hvert år bruge frivillige under festivalen – er det dig? Er du interesseret i at blive frivillig – i en arbejdsgruppe eller under festivalen – så skriv til post@vildmedord.dk.
BLIV MEDLEM

Som medlem af Vild med ORD bliver du en del af et åbent netværk, hvor litteraturen kan udfolde sig i både traditionelle og nye rammer. Vild med ORD henvender sig til alle, der ønsker et forum, hvor man kan involvere sig i litteraturen.
HVEM KAN MELDE SIG IND?
Alle kan melde sig ind i foreningen Vild med ORD og det er ganske gratis og uforpligtende at være medlem. Vi håber bare, at du har lyst til at være med til de litterære aktiviteter, der stables på benene i løbet af året ‒ og selvfølgelig besøge årets litteraturfestival. Fælles for os medlemmer er, at vi ønsker at styrke litteraturen i Aarhus, dele litterære oplevelser og bakke op om den årlige litteraturfestival. Du kan læse mere om foreningens formålsparagraf her.
Medlemsskab i Vild med ORD er gratis. Deltagelse i medlemsmøder, workshops og arrangementer koster typisk 0-200 kr.
SOM MEDLEM FÅR DU
Invitation til medlemsarrangementer
Indflydelse på årets festival og aktiviteter
Muligheden for at blive en del af et netværk, der samles om litteraturen i Aarhus
Mød os på Facebook og hold dig opdateret om det sidste nye i Vild med ORD.
Velkommen i Vild med ORD!

Bliv medlem og kom på vores mailliste

* indicates required