LYT & LÆS

RADIO 2017

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Her kan du lytte til et interview med Vild med ORDs bestyrelsesformand Marie og projektleder Jørgen fortælle om Vild med ORD, konceptet Aarhus Litteraturfestival og hvad der skal ske på festivalen i 2017.

 

Reportage: Det bedste fra Vild med ORD 2016

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
I denne lydcollage bliver du fulgt rundt i festivalrummet på Dokk1 af forfatter Jens Blendstrup – undervejs kan du høre et interview med Pharfar og UkuleleHanne, finde ud af hvad standup-research er, få et uhyggeligt uddrag af horrorforfatter Michael Kamps bog ’Menneskesamlerne’ og blive ført helt tilbage til Jane Austens tid af Peter Mortensen fra Aarhus Universitet og 1800-tals musikerne Duo Suonante.
Du kan også hente podcasten på iTunes via linket her.

Podcast med Lone Aburas og Jens Blendstrup om Lystløgneri

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Dyk ned i samtalen om fiktion og lystløgneri mellem forfatterne Lone Aburas og Jens Blendstrup. I denne podcast holder Jens Blendstrup en særlig ’ulejlighedstale’ skrevet til Vild med ORD-festivalen 2016. Senere læser Lone Aburas højt fra sin nyeste roman ’Det kommer til at ske’, som udkom i år. Samtalen er modereret af Louise Brix Jacobsen, adjunkt ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
Du kan også hente podcasten på iTunes via linket her

VILD MED ORD ANMELDER: PAST THE SHALLOWS

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Past the Shallows af Favel Parrett, Machette Australia 2011

 

“Out past the shallows, past the sandy-bottomed bays, comes the dark water – black and cold and roaring”
Past the Shallows er en mørk, skræmmende og smuk historie om tre brødre og forholdet til deres far og til hinanden.

 

IMG_8073De tre brødre Joe, Miles og Harry lever et trist liv på sydkysten af Tasmanien med deres far, abalonefisker, voldelig alkoholiker og alene efter drengenes mor døde. Joe, den ældste, bor ikke længere hjemme og planlægger at forlade stedet så snart han kan. Han er ved at bygge en båd, og planlægger at forvinde så snart den er sejlbar. Miles, midterbarnet, arbejder med sin far på fiskebåden. Han elsker at surfe og bruger resten af sin tid sammen med Joe på sit surfbræt langt ude på havet, så længe og langt væk fra faren han kan komme. Harry, den yngste, er den det mest går ud over. Han kan ikke søge tilflugt på et surfbræt på havet for han er bange for havet. Måske er det derfor, faren synes at hade Harry mest. Så mens Joe og Miles surfer, leder Harry efter skatte på stranden.

 

Miles og Harry er endnu for unge til at flytte væk fra faren, og Joe er for ung til at tage dem med sig, så de prøver så vidt muligt at være usynlige, for at undgå faren vrede og vold. Men det er ikke altid så nemt. Faren er en hård mand, det bliver man som abalonefisker. Men han bærer på nogle hemmeligeheder som gør ham ekstra hård. Han drikker, er utilregnelig og voldelige. Han har ingen familie, hans kone er død, hans bror er død. Drengenes tante hjælper dem så godt hun kan, og tager Harry med på ture ud af huset når hun kan. Som sagt er Harry den der lider mest under faren vold og dårlige humør. Han er anderledes, tænker på en anden måde end de andre. Hans brødre prøver så godt de kan, at passe på ham og skærme ham fra faren. Men da en af de andre abelonefiskere på farens båd kommer til skade og ikke kan arbejde, bliver Harry nødt til at hjælpe til på båden. Derefter falder brødrenes verden sammen.

 

Alt i alt, er det en historie der gemmer på en mørk hemmelighed. Den tager dig ind, holder på dig, for til sidst at knuse dit hjerte.

 

Af Anne Vogel

JENS BLENDSTRUPS ULEJLIGHEDSTEKST TIL DOKK1

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Godformiddag Jens Blendstrup
God formiddag fru dokki
Dokken det er ikke en erotisk stilling, men et meget stort multikulturhus der hedder Dokk1
Nå for søren.  Det havde jeg misforstået. Jeg synes bare det minder om dokki…
Ja men det er der ingen andre der gør. Det er kun dig og din mærkelige fantasi der ser biler køre ind i denne smukke nye bygning bagfra
Det sagde du ikke jeg fru dokki
Jeg håber ikke du har misforstået dit emne i dag
Du kan være ganske rolig   jeg skal jo tale om fortiden ikke?
Nej for guds skyld ikke fortiden FREMTIDEN
Akkurat fremtiden for dokki
Dokken!
Min storebror kalder den for dokkorn
Ja der kan man også godt kalde den hvis man er fra….Risskov. Og har for mange bogstaver…fordi man er så pisse pisse rig. At man ikke behøver udtale ting…ordentligt.
Ja…
Men til sagen Nu er du jo en forfatter der har skrevet rigtigt meget om fremtiden.
Ja det har altid været min fokusgruppe. Særligt i mine erindringsbøger
Det fremgår eller ikke så tydeligt Jens B.
Nej men bare vent til slagterkoner og bagerenker. Som kommer til marts.  Fremtiden er jo sådan set bare nutiden i morgen ikke?Hvad synes du om fremtiden?
Tæt på eller langt fra?
På alle måder hvad synes du om fremtiden?
Den er flot
Ja det kan en hver komme at sige…men Hvad tror du som forfatter  hvis du skal se i en krystalkugle der vil ske med dette pragtfulde hus hvis jeg nu må nurse dig for nu at bruge et moderne udtryk.
Det kræver absolut koncentration fru dokki
Du har 5 minutter.
Nu kommer det: jeg ser store ting ske med dette multihus. Der vil komme borgerservice, og koncert sal,
Det har vi allerede
Fuck jeg troede lige jeg havde fat i noget. Der vil komme automatisk parkeringskælder! Biler vil kunne fragtes væk af automatiske slisker.
Hvor tror du min bil holder
40 meter nede?
Ja hvem tror du holder den med selskab
R2D2?
Netop
Ok. Men jeg har flere bud. Nu kommer det. Letbaner vil opstå 1 meter over vejen, så der ikke kan køre biler og taxier i 4 år. Pga arbejdet.
Det er desværre i gang for længst
De vil åbne åen!
Det gjorde de for 10 år siden for helvede – (sig mig en gang har du sovet i 100 år.)
Der vil blive bygget et hus de kalder isbjerget som vil være af beton
Det er bygget! Hvad er det dog for en fantasi løs forfatter vi har fået fat i
Nu ved jeg det. Moesgård museum blive dobbelt så stort og der vil være græs på taget gravballemanden vil få malet sit hår.  Med henna fra L´oreal. Og om natten vil han kaste håret fra side til side mens han siger: fordi jeg fortjener det. Og der vil komme en udstilling af kinesiske lerfigurer.
Terra cotta hæren er taget af!  For længe siden. Nu er der Lucy! Altså det fører jo ingen vegne det her.
Jo det gør, jeg skal bare lige tune ind.
Det hjælper sgu da ikke når du tuner ind på Århus nærradio! Tænk globalt. Din hund.
Ja nu tænker jeg globalt.
Så spørg dig selv jens hvad vil der ske med litteraturen i fremtiden?
Københavns kommunes biblioteker vil brænde op mod 450.000 bøger af
Det gjorde de allerede i sidste uge, det stod i avisen jens
Men der gør i ikke i Århus. I stedet støber i dem ind i…
Dokken! ja det gjorde vi allerede for et halvt år siden. Da vi tømte det gamle bibliotek.  300.000 lorte bøger.  Hvor af 100.000 var din egen debut roman mennesker i en mistbænk, som ingen ville låne.
Fuck så er det derfor den er så bred og aflang.  Og et eller andet sted ligner den struktur som forskere har fundet rundt om den stjerne ude i universet. 12.430. lysår væk, KIC804893 den ligner jo for fanden dokken.
Yes. Good old Rifbjerg. Og Tage Skou Hansen. Ned i cementen og tørre. Nu har vi 4 bøger af Yahya Hassan og et sikrings rum til når han er tilstede, så han ikke kommer op og slås med personalet, og det er det.  Men der er også en anden ting, som holdes hemmeligt for århusianerne.
Hvad er det fru dokki.
Dokken er bygget som et ”turn around” multihus.
Hvad betyder det?
Den er forberedt på alle politiske vinde. Lige så snart politikere synes farvandsdirektoraret eller udenrigsministeriet skal ligge i århus, hæver dokken sig op og forvandler sig til  en ganske almindelig grim offentlig kedelig bygning.
Det er løgn?!
Nej! Skulle århus blive base for social og sundhedsministeriet kan dokken krabbe sig væk på egne ben og henstå henne ved den gamle århus oliemølle. Væk vil vandudsigten være. Går det helt galt har vi lavet en aftale med elbilsproducent Tesla der har installeret en gratis automatpilot i dokken, så den kan komme helt ud på landet og være en udkants institution, Indtil der atter er penge i kultur.
Hold da kæft så er det derfor man siger Århus investerer i fremtiden.
Hvad tror du parkeringskælderen ka bruges til i nødstilfælde
Flere biler
Idiot nej til at presse flygtninge og arbejdsløse sammen så de kan blive arbejdsparate
Hold da op!
10000 sløve bananer bliver sat sammen til en kugle af dansk iværksætter ånd
Hvor er det smart. Hvad med sproget. Der er jo mange fra Syrien og Afganistan og hula bulla
Det ordner parkeringskælderen også. I den første tid kan det godt være de vil lyde lidt som en Audi der gasser op men skal de selvfølgelig på dansk kursus.
Det hedder fremdriftsreform Jens Blendstrup det handler om at være omstillingsparat.
Scenen her. Hvad består den af?
Noget fra Ålborg Portland Ramslands sumobrødre, Rifbjerg  og Århus by Night på VHS
Jo men alligevel, det havde jeg aldrig troet.  At i ville skille jer af med litteraturen. Og gøre den til bygge materialer
Come on det er kun gamle mennesker over 50 der læser bøger resten har mofibo og spotify og jeg skal gi dig. Abonnement på hele lortet.
Det passer ikke. Jeg kender mange der læser bøger, så sent som i forgårs var der 4 der købte en af mine bøger om egetræer i Odder.
Det var da fordi du havde din røde kuffert med. Og ser ud som du gør. Vi køber da også hus forbi  men det er af venlighed.
Jamen der tror jeg du tager fejl man vil stadig kunne købe bøger om 50 år fru dokki
Hvad skal det sige?
De vil nok ikke mere være på papir.
Hvad så?
Hold nu fast bøger vil være af ringbind, så forfatteren kan lave slutningen om eh interaktivt
Ved at møde op hos læseren og klikke siderne ind i en ny rækkefølge hvad behager!
Hvad med resten af århus. Hvad sker der her.
Mange ting fru dokki.  Unge mennesker vil køre på skateboards uden hjul. Og lytte til musik fra bærbare båndafspillere. De vil have pandebånd.
Det er noget du har planket direkte fra tilbage til fremtiden 2!
Ja det er rigtigt nok.  Jeg har ikke rigtigt flere ideer til fremtiden fru dokki.
Jeg vidste det bare vi skulle have inviteret Kasper Colling!
Må jeg spørge min far?
Nej
Det er jeg nød til. Nu er han vågnet
Har du ham med?
Ja han plejer at ligge under min kones seng, men nu har hun opdaget ham, fordi han ligger og stønner og siger griselyde til hende.
Hvad siger han?
Til min kone eller om fremtiden? For til min kone siger han erotiske ting. ”lille de lad os mødes i en natkjole. Jeg spille nazi musik og trille hej søster og de danse.
Om fremtiden tak.
Han siger han ved alt om århus, fordi han har boet her siden 1968.  Og stadig har det kort han fik da han flyttede til byen der dengang havde et bedre slogan end i dag, hvor det er Århus – danish for progress.
Åh gud det frygtelige slogan. Det kostede kommunen 260 millioner at hyre det reklamebureau. Hvad siger din far om fremtiden?
Han siger der kommer flere værtshuse
Han er jo endnu mere forstokket end dig.  Fremtiden! Hvad siger han om den!?
(jens holder masken tæt ind til hovedet far raller)
Han siger også at havnens fiskehus vil vokse
Det gamle lort!
Han skal nok bare ha en snaps, værså god far (hælder vand i masken, aarrhgthth!)
Nu siger han noget væsentligt. Han siger at på sigt vil Århus Havn (Århus Ø) blive større end selve århus, og på  sigt vil det gamle Århus skifte status og blive en del af den gamle by.  Alt vil være erindringsgader. Store torv bliver til den somaliske købmand anno 1980. Der vil kun bo forfattere, bibliotekarer, konservatorer, og fordrukne psykologer i selve århus. Som vil skifte navn til Århus U – Århus underbevidsthed. Men alle de rige vil bo i kontainerne på havnen.  Som vil ha navne som: Isdesserten. Suttehønen. Fedemanden.  Gale Thorsens drøm (et busskur af træsko),  The Thomas Helmeg tower, Fis i trompet (en truttende bygning) Den holistiske hemoride (en bolig karré af presset glas) …og helt ude forenden, ud mod verden. Århus største vartegn. Ibens patter (en 400 meter høj silokvinde med penthouse patter, med følsom dut på toppen.  New York gå hjem og læg dig.
Om 50 år forudser han at havnen har bredt sig hele vejen til københavn hvorfor vi ikke længere behøver en bro for at komme til hovedstaden.
Han er jo syg i hovedet.
Ja jeg beklager meget, godnat far.  Og hils fyrsvampen.
Vil vild med ord findes om 50 år?
Ja men der vil komme en konkurrerende fraktion der hedder: dild med ord.  Som vil gå anderledes økologisk til værks. Den vil blive drevet af Bente Klarlund og være ekstremt politisk korrekt. Hun vil indføre poesi fri zoner og advare mod passiv poesi.
Tak for kaffe
Det var så lidt fru dokki
Velkommen til Dokken Jens B
Tusind tak.
Vent lige min far siger lige noget
Åh nej
Jo han siger der vil opstå et band der hedder tv 2
Jeg slår dig ihjel.
Nej nej jeg skal nok være sød og læse noget fremtidsorienteret erindringsmateriale.

LYT TIL VILD MED ORD FESTIVALEN 2015

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
I dette klip kan du lytte til lidt forskelligt fra festivalen 2015. I klippet kan du høre et kort interview med  Vild med ORDs formand Marie lige inden festivalens start, nogen som skal have festivalarmbånd på, en kort introduktion af selve festivalen, et mini-interview med Svend Erik Larsen krydsklippet med hans foredrag om fremtiden, Adrian Hughes’ interview med Anna Grue krydsklippet med et interview med Anna Grue, en kort optagelse fra Jens Blendstrup krydsklippet med publikumsudtalelser, så forlader vi Dokk1, og tilsidst runder Marie festivalen af med et enkelt ord.