LYT & LÆS

VILD MED ORD ANMELDER: PRIDE AND PREJUDICE AND ZOMBIES

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Hos Vild med ORD er vi, som navnet hentyder, vilde med ord, så i anledningen af at der i februar både er Fastelavn og Valentines day, har jeg opfundet et nyt ord og en ny højtid – Valenlavns. Et ord og en højtid og dækker over det bedste fra to verdner. Februar er nemlig en lidt underlig måned. Det er en måned hvor man skal elske hinanden, give blomster og chokolade, og samtidig vække ens forældre ved at slå dem med et fastelavnsris, og slå på en tønde med en levende kat i (det gør vi heldigvis ikke længere). Og hvad er det så jeg gerne vil med dette nye ord, spørger du nok?. Jo, jeg vil gerne give anledning til at blande lidt kærlighed med lidt uhygge, og i den forbindelse give jer en anmeldelse af en bog som Information kalder “Verdens bedste kærlighedroman” men med et lille twist, nemlig zombier, enjoy.

 

Pride and Prejudice and Zombies af Jane Austen og Seth Grahame-Smith, Quick Productions 2009
“It is a truth universally acknowledged that a zombie in possession of brains must be in want of more brains” – sådan begynder Pride and Prejudice af Jane Austen ikke, men sådan begynder denne version af hendes klassiske roman. En roman om stærke kvinder, søstersammenhold og kærlighed præcis som dens forgænger, men denne udgave skrevet at Seth Grahame-Smith har et nymoderne twist, nemlig zombier. 
Den grundlæggende historie er mere eller mindre identisk med Jane Austens – Mr. og Mrs. Bennet har 5 ugifte døtre. Det Mrs. Bennet er godt træt af, og hun gør alt for at få sine piger afsat til mere eller mindre tilfældige (helst rige) mænd, for det vigtigste er jo at have en mand. Men pigerne i denne udgave er ikke som i den klassiske Austen-fortælling. Her er de ægte zombie-dræbermaskiner, trænet til at udrydde de udødelige skabninger, “the spawn of satan”, som hærger England. Døtrene er krigere, og kendt i hele England for at være nogen af de bedste. Hvilket Mrs. Bennet absolut ikke ser som en fordel, for hvem vil dog gifte sig med sådan en “unladylike” pige? Temaerne i Grahame-Smiths udgave er meget de samme som i den klassiske Austen-roman: kærlighed, knuste hjerter, status, omdømme og stolthed, her er de bare pakket godt ind i zombier, kannibalisme og blodige kampe mellem mennesker og de udødelige.
Elizabeth Bennet er også hovedpersonen i Grahame-Smiths udgave. Hun er stædig, stolt og sarkastisk, den bedste kriger i familien, og derved også Mr. Bennets yndlingsdatter. Hun har viet sit live til at bekæmpe zombierne og redde England. Hun er faktisk slet ikke interesseret i af blive gift, til Mrs. Bennets store skuffelse, og hun afviser alt snak om at slå sig ned og opgive sin katana (det japanske sværd som hun bekæmper zombierne med). Men til sidst får Mr. Darcy alligevel skovlen under hende. Om Elizabeth får bekæmpet zombierne og reddet England fortæller historien ikke. Men hun overvinder sin stædighed og stolthed, og finder i Mr. Darcy en mand som hun rent faktisk vil gifte sig med. En mand som ikke beder hende om at ændre sig, lægge sin katana på hylden og være hjemmegående. Nej, han tager hende som hun er, og det er ægte kærlighed.
Som der står skrevet på bagsiden af bogen: “Pride and Prejudice and Zombies transforms a masterpiece of world literature into something you’d actually want to read”. Og det kan jeg kun give dem ret i, eftersom jeg har læst bogen 4 gange. Det er en umådelig underholdende fortælling, og jeg glæder mig ugribelig meget til at se filmatiseringen som udkom 5. februar (i USA).
Af Anne Vogel

ÅRETS TEMA 2016: MODSÆTNINGER

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Modsætninger findes alle steder. En lukket versus en åben dør. Kulden der bidder i kinderne versus radiatorens varme der optør vores hud. Indendøres versus udendøres. Modsætninger omgiver os i hverdagen og vi lever i dem og af dem: Modsætninger er modsætninger i sig selv, da de er dynamiske konstanser. Fra det græske antitese; anti = imod + thesis = sætning, skabes der gennem modsætninger dynamiske og levende miljøer, være det sig i vores reelle verden, såvel som i et eventyrs fantasifulde univers. Modsætning indeholder altså altid en dobbelthed – en dikotomi. “Mod” og “sætning”. To dele i en helhed. En bevægelse og en stilstand, kan man argumentere for. “Jeg sætter mig imod noget” er en aktiv og dynamisk stillingstagen: En bevægelse. Når jeg har sat mig det imod jeg havde til hensigt, placerer jeg mig et nyt sted: En stilstand.
Ord kan ses som den manifesterede tanke modsat det materielle, som den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault så glimrende behandler i værket Ordene og tingene (Les mots et les choses). Men disse modsætninger omkring “ordet” kan måske ses som andet og mere en blot modsætninger: Når jeg tænker, drømmer eller forestiller mig noget, eksisterer det kun for mig. “Jeg kan ikke høre hvad du tænker“, siger vi ofte. Når jeg sætter ord på og siger min tanke højt, deler jeg den og dermed eksisterer den for andre end blot mig selv. Tanken manifesteres gennem ordet, som efterfølgende kan manifesteres til tingen. Her kan der slåes tvivl om modsætningen. Ord i sig selv smyger sig dog om sig med modsætninger. Ordsprog som; højt at flyve, dybt at falde er et eksempel på ordenes modsætninger. Ord som betyder det direkte modsatte af et andet ord kaldes antonymer fra det græske; anti = imod + onyma = navn. Kvinde og mand, lys og mørk, vådt og tørt. Ordene og tingene, hører på sin vis også hertil. Modsætninger er hermed ikke kun del af vores hverdagsliv med det vi kan se, føle og ytre os om, men er også et klassisk omdrejningspunkt i filosofisk forstand. Idealisme, afledt af ‘idé’, leder tankerne hen på et ideal eller noget ideelt som står i modsætning til realismen eller naturalismen.
Inden for filosofien, indeholder idealismen “tanken” eller “ånden” som er værd at stræbe mod hvis man tilslutter sig den ontologiske idealisme – ideen om dét at være menneske, modsat materialismen og det erkendelsesmæssige – det som jeg erfarer et menneske er. Idealistiske politikere søger blåøjet efter en utopisk verden, vil realisterne og naturalisterne mene. At idealisere tankespind – at søge efter “ånden”, står i klar modsætning til tingene vi kan fysisk mærke og se, dvs. det vi kan erkende. Den kære gamle Platon mente dog noget andet. Han så ikke modsætninger men sammensætninger. Det som udgør den egentlige verden er en blanding, og det ene eksisterer ikke uden det andet.
Op igennem tiden, så længe vi har været i stand til at tænke, føle og erkende, har den intellektuelle kamp om modsætningerne fundet sted. Som nævnt er modsætninger en del af vor liv. Modsætningen er som dynamoen på den gamle cykel. Der skal arbejdes både med og mod den, men til slut opstår der bevægelse, lys og liv. Modsætninger væves altså konstant ind og ud af alt vi foretager os, hvad end det er tanken eller kroppen, ordet eller tingen, virkeligheden eller fantasien.
Af Christina Hauer Jerløw

LYT TIL MIE OG ADRIAN HUGHES

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
I dette klip kan du høre Mie, tidligere marketingskoordinator nu koordinator af programgruppen, fortælle om hvad hendes arbejde under festivalen indebærer.
I dette lydklip kan du lytte til et interview med Adrian Hughes om Marie Hellebergs aflysning. Det er krydsklippet mellem interview med Adrian Hughes udenfor og optagelser fra hans oplæg hvor han taler om hendes roman.
Begge lydklip er produceret af lydbureauet Akkurator

VILD MED ORD ANMELDER: HVOR INTET BRYDER VINDEN

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Et nyt foretagende som vi har indført hos Vild med ORD er boganmeldelser. Ideen er, at vi anmelder de bøger vi selv læser, og da vi nu er en litteraturforening bliver der læst en del bøger. Den første som har skrevet en anmeldelse er vores projektleder, Jørgen. Han er vild med Leonora, og har skrevet en kort anmeldelse af hendes bog, Hvor intet bryder vinden. Den får I her.

 

Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov, Politikens Forlag, 2015.
Forestil dig et hus, hvor alle vægge er af glas. Kun ved at selv at trække gardiner for vinduerne, kan man få lidt privatliv. Husets syv beboere har det til fælles, at de er inviterede for et stykke tid. Og de kan ikke komme væk ved egen indsats – de er bundet til stedet. Og bundet til hinanden, men det aner de ikke noget om til en start. Men fanden ta´r ved historien, tråde samles og andre forsvinder i den blå luft, eller rettere, i det kolde vand!
Pas på din tid – når først du er i gang er bogen svær at slippe igen. Leonora skriver inviterende fra side til side, og det er først til allersidst, at alle tråde samles og det hele går op.

ÅRET DER GIK 2015 – PER VERS

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Det andet tidspunkt vi gerne vil tage jer med tilbage til er 23. oktober 2015. Dagen før dagen, for Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival 2015. Det er fredag aften, vi er i Store Sal på Dokk1, og Per Vers træder på scenen, og publikum for en på opleveren!
Hvad præcis det er Per Vers udfører når han står på scenen er lidt svært at forklare. Det er en blanding af foredrag, koncert og freestyle improvisation over ord og temaer fra publikum, og det er fedt på alle måder. Her er der virkelig en hjerne som fungerer på et helt andet plan. At det er muligt at tænke og formulere en rap over temaet fremtiden på ca 20 sekunder er et under! Men han gør det uden problemer. Det var fedt og fascinerende, og en fantastisk måde at starte festivalen på.

ÅRET DER GIK 2015 – SUT OG DET GLEMTE KVARTER

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
2015 går på hæld, og det er tid til et lille tilbageblik over de ting vi har lavet i Vild med ORD i løbet af året. Og vi har faktisk lavet mange fede ting, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo næsten, som meget aktiv frivillig, ville alt andet være dumt :) Men, oprigtigt synes jeg, vi har haft et rigtig godt år i 2015. Jeg kan kun håbe, at 2016 bliver ligeså.
Det første sted jeg vil tage jer med tilbage til, er spillestedet Atlas, en aften i september, hvor Vild med ORD var til Jazz n’ Poetry med Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter.

 

Anmeldelse af jazz `n´poetry: Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter på Atlas d. 18/9-2015
Vild med ORDs to udsendte, hoppede fredag aften ind i mørket på spillestedet Atlas i Århus, for at opleve en af Danmarks mest toneangivende digtere, Søren Ulrik Thomsen, udfolde sig i samklang med den eksperimenterede fusionsjazz-sekstet, Det Glemte Kvarter. Med Atlas´ egne ord, var oplevelsen `rå og rytmisk´. Det var samtidig også en kærlig genopfriskning af musik og lyrikgenren, som mange af os husker fra det legendariske Dan Turéll og Halfdan E.-samarbejde i start- og midthalvfemserne.
Søren Ulrik Thomsens samspil med Det Glemte Kvarter har høstet stor anderkendelse siden dets opstart i 2010, og aftenens jazz `n´poetry-event skuffede ingenlunde. I aften fik vi nemlig fornøjelsen af de ældre 80er-digte, frem for den seneste og rasende populære digtsamling; “Rystet Spejl” (2011), som aftenens musik- og lyrikkonstellation oprindeligt er bygget op omkring. Søren Ulrik Thomsen var klar i spyttet og kastede ordene ud med oplysende aktualitet, trods det, at nyklassikeren “City Slag”, udkom for 34 år siden i 1981.
  “…[J]eg savner ingen–/ ikke engang mig selv” fra “Kan ikke sove” gør sig mere end nogensinde gældende, og i den messende “Levende”: “… jeg er levende/ telefonen ringer/ røret er koldt i hånden/ jeg er levende/ græder/ lægger min hånd/ mod min nakke/ jeg er levende …” med Det Glemte Kvarters skiftevis legende og søgende, skiftevis rå og hårdslående tilkoblede lyd og sang, blev stemningen underbygget. De dubbede beats og den kåde saxofon til “Jeg er så træt af rockmusikken” fra “Nye digte” (1986), fik os til at danse anderkendende i stolen, mens der i “By” og derpå “Glemt kvarter”, efter hvilket seksteten er opkaldt, blev slået en velkommen tone af ophøjet tristesse an. Søren Ulrik Thomsens salige oplæsning af “By”, kun tilsat Anders Kirkegaards sørgende guitar, er indbegrebet af det kalejdoskopiske bybilledunivers i “City Slang”. “Glemt kvarter” voksede ud af “By” samtidig med, at musikken ligeledes voksede. Og det er netop i denne fine sammensmeltning af de to digte og musikken, at kernen af samabejdet fornemmes: En iscenesættelse af det fragmenterede subjekt: “I et glemt kvarters blå bombetomt/ flakker jeg søndag eftermiddag, efterår/ busserne ligger med bunden i vejret/ rustne og fulde af rådden regn/ fra porte og mørke køkkenruder/ vender gamle kærester/ ansigtet mod mig, rækker hænderne ud/ i det blå”. Digtet blev sat i behørig fokus via arrangementet og Anja Lahrmanns smukke røst. Med dette, fik publikum yderlig en stor musikalsk oplevelse, da seksteten agerede hovedpersoner på scenen, frem for, hvad man kunne have frygtet, blot ambiance til Søren Ulrik Thomsens oplæsning.
Interesserede i det eksperimenterede rytmiske håndværk gik ikke forgæves, ej heller var det gældende for de fremmødte litteraturelskende, SUT-kendere eller ej. Alt i alt, var der en fin balance mellem Søren Ulrik Thomsens hårdtslående ord og den udfoldende og eksperimentende melodiøsitet fra Det Glemte Kvarter, på denne septemberaften på Atlas i hjertet af Århus.

 

JOHANNES MØLLEHAVE OG ET JULEEVENTYR I BRUXELLES

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Min moster, onkel og fætter boede en årrække i Bruxelles og d. 10 december 1990 ekspanderede familien, og min kusine Stephanie blev født. Jeg var ni år gammel, det var fætter Jacob i øvrigt også, og min lillesøster to. Sammen med mine forældre og min elskede, nu afdøde, mormor Varla, kørte vi i den mest 80er-rappe hvide Ford Sierra fra julelunkne Horsens i Østjylland ned gennem Tyskland, hvor vi steg på et bilfragtende nattog til juleoverfloden i den majestætiske NATO-metropol Bruxelles. Det var stort. Og det var stort at skulle fejre jul i et fremmed land. Det overdådige og lettere ærefrygtfrembringende krybespil i 1:1 på Grand-Place/Grote Markt, legetøjsindkøb sammen med fætter Jacob og mormor i stormagasinet Woluwe og ikke mindst, og det som gjorde allermest indtryk; oplæsningen af H.C. Andersens klassiske vintereventyr Snedronningen, af Johannes Møllehave i Den Danske Kirke i Bruxelles.
Det var børnejuledag i kirken. Det var køligt, mørkt og hyggeligt. Vi fik alle sådan en julebuk af halm. Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med den, husker jeg. Sikken en underlig juletradition, egentlig. Præsten var der for at fortælle en historie. Jeg gad faktisk ikke høre på ham, ham den gamle mand, for vi skulle sidde på gulvet rundt om ham. Det var stadig hyggeligt med den underlige julebuk og slik, men stadigt mørkt og mest af alt koldt. Sådan kirkekoldt. Han sad på sin træstol og gik i gang. Helt simpelt. Det var faktisk magisk, husker jeg. Det var hyggeligt. Endnu mere hyggeligt. Også mørket. Det blev faktisk også helt varmt og dejligt at sidde dér mens jeg lyttede til hans bløde og autoritære røst. Alle de vildfarende møgunger blev draget ind af den kære Møllehave. Det var jo næsten helt religiøst og meget stille. Hvor var det egentligt pudsigt og paradoksalt. Snedronningen havde jeg muligvis hørt før, men aldrig sådan. Underligt, for det var jo bare en gammel gut, og en præst såmænd (de kan jo godt være ret så skræmmende, huskede mit niårige barnesind), som talte. Ikke andet. Intet andet. Eventyrets Gerda og Kay, det splintrede troldespejl, sneen, Kay der glemmer sin barnetro og Fader vor, dronningens snepalads, mørket i menneskets hjerte og til sidst Gerdas varme tårer som redder dagen. En strid historie, men skøn i al sin symbolik. Og sneen! Som niårig elskede jeg sne. I dag elsker jeg næsten sne endnu mere. Måske pga. Snedronningen. Måske pga. Johannes Møllehave. Hvem ved?
Det var en stor oplevelse at rejse på julevisit sammen med min familie til så prægtig en by som Bruxelles. Ikke lige normen for familien fra Horsens. Alt var enormt og enormt smukt, husker jeg. Det var dog den eftermiddag i Den Danske Kirke som var det allerstørste. I sig selv en ganske simpel gestus – en mand, hans røst og et eventyr, men ikke desto mindre det minde fra julen 1990, jeg værdsætter mest den dag i dag.

 

– af Christina Hauer Jerløw

YNDLINGSJULEHISTORIER

Posted by | LYT & LÆS | No Comments
Nu er det jo snart jul, og så skal vi da også have til julestemning på siden. Derfor får I nu lidt inspiration til julelæsningen i form af vores yndlingsjulehistorier.

 

Charles Dickens – Et Juleeventyr: En sand klassiker fra 1843 som er blevet filmatiseret talrige gange, endda også med både Mickey og Muppets. Historien handler om forretningsmanden Ebenezer Scrooge, som kun tænker på penge og synes julen er noget pjat. Men han får besøg af et spøgelse, sin døde kompagnon, som fortæller, at han natten til den 25. december vil få besøg af tre ånder: fortidens, nutidens og fremtidens ånd. De giver Scrooge en lærestreg, og det bliver et vendepunkt i hans liv.
Johan Krohn – Peters Jul: Endnu en klassiker som for mange er indbegrebet af dansk jul. Historien som udkom for første gang i december 1866, handler om drengen Peter fra et velstillet hjem. Man følger ham hele vejen gennem optakten til jul, over juleaften, nytårsaften og helt til hellig tre konger, hvor julen er endegyldigt ovre.
Sven Nordqvist – Peddersen: Nissemaskinen: Historien følger Peddersen og hans kat, Findus. Findus har hørt om et væsen, nissen, som kommer med gaver juleaften, og selvfølgelig skal nissen også komme hjem til Findus med gaver, ikke? Peddersen lover at det gør nissen! Hvordan får Peddersen nissen til komme juleaften?
Hans Christian Andersen – Den lille Pige med Svovlstikkerne: Dette er en af de sørgelige julehistorier, men den er ny alligevel god og sød. Historien er udgivet for første gang i 1845. Den handler om en fattig pige som sælge svovlstikker på gaden. Hun fryser så frygteligt, men hun er bange for at gå hjem uden at have solgt noget, fordi hendes far vil slå hende. Hun finder et hjørne af gaden og tænder en af svovlstikkerne for at holde varmen, og i gløderne ser hun sine drømme.
Ludwig Holdberg – Julestuen: Komedien fra 1724 handler om en sur husbond, Jeronimus, der ikke vil have, at der holdes julestue i hans hus, da han finder skikken usmagelig og uanstændig. Jeronimus’ søster, Magdalone, forsøger længe at overtale ham og til sidst.. ja hvad mon der sker.