Er du Vild med ORDs nye praktikant?


Vild med ORD søger netop nu en virksomhedspraktikant i maj-juni.
Hos Vild med ORD får du mulighed for at udvikle dit CV med praktisk erfaring fra gennemførelsen af Aarhus Litteraturestival, både selvstændigt og som en del af vores team.
Aarhus Litteraturfestival gennemføres i 2017 i dagene 18.–20. maj i Dokk1 på Aarhus Havn. Vild med ORD er en forening med mere 300 medlemmer, hvoraf 30 deltager aktivt i de forskellige arbejdsgrupper. Ud over litteraturfestivalen gennemføres litteraturaktiviteter hen over året.
Som praktikant i Vild med ORD indgår du i et team sammen med projektlederen, som har til opgave at koordinere og assistere bestyrelsen og de forskellige arbejdsgrupper, som udfører det praktiske arbejde. Dermed får du opgaver i forhold til:
  • Praktisk tilrettelægning af litteraturfestivalen og øvrige litterære aktiviteter.
  • Kontakt til forfattere, myndigheder og andre samarbejdspartnere.
  • Opgaver vedrørende kommunikation og markedsføring.
  • Opgaver med fundraising og økonomi.
Vi forventer, at du har et rimeligt godt kendskab til IT og sociale medier, gerne suppleret med kendskab til grafiske IT-værktøjer. At du er boginteresseret, uden nødvendigvis at være bognørd, er et plus.
Yderligere oplysninger kan fås hos: projektleder Jørgen Jørgensen, 3027 1129 eller formand Marie Meldgaard, 4117 5695.
Send din ansøgning og CV til post@vildmedord.dk