Litteraturfestival – Lørdag

STEDER / Lørdag formiddag

I 2023-programmet havde vi bedt forfattere og andre ordekvilibrister om at holde fokus på STEDER.

Først mødte vi A. Silvestri – dernæst Svend åge madsen, mads mygind & grænsen nået

Se stemningsbillederne og husk at læse, tale sammen og være modige med at fortælle historier

Fotos: Franseska Mortensen

   

A. Silvestri

Vardekød (Udgivet nov. 2021)

Lidt under bestseller-radaren og udenfor mainstream litteraturen suser A. Silvestri afsted på de mørke og ofte ujævne litterære landeveje.

Han har udgivet ikke færre end 18 bøger i form af romaner, billedromaner og novellesamlinger. Desuden finder man hans noveller i et utal af antologier i genrerne horror, splatter, sci-fi og magisk realisme.

Ved Krimimessen i Horsens 2022 vandt han “Årets bedste horrorudgivelse 2021” med romanen, Vardekød.

Og netop Varde er STEDET, som bliver omdrejningspunktet for A. Silvestris samtale med Connie Warnick Aagaard, når de sammen udfolder, hvorfor en drivvåd dreng en mørk aften kan give anledning til, at Vardes indbyggere falder komplet fra hinanden og efterlader læseren med en blanding af uskøn væmmelse og dyb fascination over forfatterens overdådige, sproglige malerpalette.

Moderator: Connie Warnick Aagaard
Tid: Lørdag kl. 11.15-12.15

Foto: Freja Ingrid Lehrmann

Foto: Leif Wivelsted
Moderator

Connie Warnick Aagaard

 

Uddannet journalist, cand. phil fra Litteraturhistorie og forfatter til foreløbig to romaner: Tolv måneder og Mens vi sover.

 

 


 

Foto: Marcus Trappaud Bjørn

Svend Åge Madsen

Vortsted, Tænkepause 0 (udgivet juni 2022)

 

I Tænkepause 0 med den Madsenske titel Vortsted befinder vi os ikke, som vi ellers plejer at gøre, når vi i selskab med Svend Åge Madsen, i Aarhus. Vi befinder os på planeten Vortsted. Herfra kigger læseren ned på planeten jorden, som sjovt nok hedder Jord. Vi får et helt nyt og anderledes blik på det liv, vi lever. Fortællerne, rumvæsnerne Zero og Orez forsøger at begribe vores – for dem – ret ubegribelige liv.

Som læser får vi indblik i deres tanker om bl.a. vores forhold til tid og endeløse registrering af tid og ordne alting i systemer, samt at vi skriver alt ned og husker gennem tekster. For hvad er tid og hvad er hukommelse. Vi hører også om religion, ser på ligninger, læser om kryberoser og klimakriser – og hvis man ikke passer på, så bliver det hele vendt på hovedet og man synes pludselig, at vores liv bliver ubegribeligt.

Madsen er en mester i at skifte læserens perspektiv, så glæd dig til at møde ham og få nye perspektiver med hjem – også på klimakrisen.

Svend Åge Madsen vil tage os med til Vortsted og fortælle om bogen og måske vil han løfte sløret for meningen med Vortsted… Han vil komme ind på steder som drivkraft for en fortælling både med udgangspunkt i Vortsted, men sikkert også andre fortællinger fra hans store forfatterskab.

 

Tid: Lørdag kl. 13-14

Mads Mygind

Performance digter

 

Den aarhusianske digter debuterede i 2011 med digtsamlingen “Før vi har set os omkring” og blev dermed en af byens unge poeter med noget på hjerte.

Siden har Mads Mygind sat lyrisk præg på STEDER, han færdes i og omkring: Gellerup, Aarhus midtby, Parken under en EM-kamp og det sted i livet, hvor han blev far.

Med video, billeder og ord fremstår mange af Mads Myginds værker fuldendte, når de fremføres, men hans digte kan også nydes en stille stund i sofaen, hvor de læses sort på hvidt.

Vi er glade for at kunne præsentere en performance kunstner, der med rytme og ord kan bringe os til kendte og ukendte STEDER, når han besøger os ved årets festival.

Tid: Lørdag kl. 14.15-15.15

Foto: Anders Bach

Foto: Franseska Mortensen

Grænsen nået

Pop-rock og spoken word

 

Ved Vild med ORDs festival 2022 spurgte vi det aarhusianske pop-rock orkester, Grænsen nået, om ikke de havde lyst til at sætte rytmer på vores arrangement. Det havde de, og det gjorde de!

Grænsen nået tog både Vild med ORD og publikum med storm, så derfor har vi tilladt os at bede dem komme igen ved næste festival i 2023 med fokus på STEDER.

Gruppens tekster foregår i det vestjyske, i det aarhusianske, på barer, ved begravelser og ikke mindst i sjælen på mennesker, når livet overmander dem og tager en drejning.

Oplev Grænsen nået’s musikalske univers, der er smukt, legende, melankolsk og fandenivoldsk.

Tid: Lørdag kl. 15.30-16.30