Danmarks (måske) hyggeligste litteraturfestival

Hvis du ikke bare elsker bøger, men også er ret glad for følelsen af hygge og godt selskab, så er Vild med ORD noget for dig.
Siden 2009 har vi sat litteraturen på danskernes dagsorden. Med et dedikeret hold bestående af bogelskere og kloge hoveder, hvis eneste ønske er at præsentere dig og alle vores andre gæster for en række uimodståelige events. Ikke mindst vores årlige litteraturfestival i februar.

Måske er det bare fordi, vi hører hjemme i Aarhus. I Smilets By. I hvert fald drømmer vi om at lave lige præcis den festival, som du helst ikke vil gå glip af. Som du vil mindes med et smil.
Sammen fejrer vi skriveriet, ideerne og den gode fortælling. Alt i alt betyder det en hyggelig, litterær oplevelse for dig, der er vild med andet end en festival for de få.