Praktisk info
Tid
Lørdag 8/3.2025
Varighed
Kl. 11.15-12.15
Sted
Teatret Svalegangen
Rosenkrantzgade 21
8000 Aarhus
Pris
Standard 100,00 kr.
FOREDRAG OG SAMTALE
Vi blev som udlandsadopterede opdraget til at opføre os og tænke på os selv som hvide mennesker. Mekanismen er en form for hvidvaskning. Inden i mig bor en hvid mand, og når jeg vil, og også nogle gange når jeg ikke vil, kan jeg se verden med hans øjne. Men med dette hvide blik følger en ensomhed, fordi vi som etnisk isolerede, hvidvaskede mennesker er opdraget til at fornægte sig selv.
Sådan skriver Eva Tind i sin seneste roman ‘Min Kim’, og som læser fornemmer man den frustration, det må være at blive adskilt fra sin biologiske familie og sat ind i en ny, som bor flere tusind kilometer fra oprindelseslandet, og hvor man både over for sig selv, men også over for alle andre, konstant bliver mindet om, at man er ”anderledes” bl.a. på grund af hud- og hårfarve.
Hvordan er det at føle sig ensom og udenfor, når man samtidig forventes af være taknemmelig for at leve i et velfærdssamfund med forældre, der nærer dyb kærlighed til en? Hvordan er det at blive mødt med racisme, når man er dansker?
Hør Eva Tind kuldkaste myten om den lykkelige adoption, når hun beskriver sin iboende sorg med et liv som værende udsat for adoption.
Samtalen modereres af journalist og forfatter Puk Qvortrup
Vild med ORDs litteraturfestival 2025 bliver afviklet den 8/3 2025 på Teatret Svalegangen i Aarhus. En forrygende dag med dejlige litterære oplevelser.
Arrangør: Vild med ORD
Foto: Natascha Rydvald