Praktiske informationer til dig som deltager i Vild med ORD

– Litteraturfestival 2025

Vi glæder os til at åbne dørene og byde dig velkommen til en litterær dag, som vi afholder lørdag den 8. marts på Teateret Svalegangen.

Bemærk: Dørene åbner kl. 09.30.

Nedenfor finder du praktisk information, som en hjælp til dig der gæster vores festival.

  • Teateret Svalegangen er beliggende i Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C

  • Vild med ORD afvikles i Ny sal. Bemærk garderobe og toiletter er i stueetagen.

  • I cafeen ved lille scene, er der mulighed for at købe bøger og få disse signeret.

  • Der er lift til alle vores scener og til vores cafe. I stueetagen findes toiletter med plads til en kørestol.

  • Der er adgang til gratis kaffe og the under arrangementet. Dette stilles frem i cafeområdet. Samme sted kan købes chokolade, øl, vin og sodavand hele dagen. Egen madpakke må gerne medbringes, og skal nydes i cafe området, mens drikkevarer må medtages i teatersalen. Da teateret er placeret i midtbyen, er der rig mulighed for at finde madsteder i området. Blandt andet ligger Aarhus Streetfood kun få minutters gang fra teateret.

  • Kommer du i bil er nærmeste p-plads med og uden el-ladestandere at finde i BRUUNS GALLERI. Parkering af cykel kan ske foran teateret.

  • Kommer du med tog eller letbane, ligger Aarhus Banegård kun få minutters gang fra teateret. For dig som kommer med bus, er nærmeste stoppested Parkallé ved Rådhuset, Banegårdspladsen og H.H. Seedorffsgade.

  • Lørdag er cafeen åben indtil kl. 18.30 – benyt gerne muligheden til i hyggelige omgivelser at nyde et glas vin eller en øl som afslutning på årets litteraturfestival.